Hørenedsættelse ved Børn
Man regner med, at forekomsten af dobbeltsidigt alvorligt høretab blandt nyfødte, er ca. 2 pr. 1000 og derudover opstår der yderligere pga. lidelser i mellemøret som f.eks mellemørebetændelser. Medfødt hørenedsættelse, som ikke opdages og behandles tidligt, fører til betydeligt forsinket eller udeblivende udvikling af tale, sprog og kognition/forståelse. Omkring halvdelen af de medfødte høretab er genetisk betingede og oftest blandt høreraske forældre, der blot er bærere af et gen, der disponerer til nedsat hørelse. Infektioner under graviditeten, som f.eks CMV, meningitis, røde hunde eller fåresyge, kan ligeledes give medfødt høretab og der kan være høreskade som led i andre syndromer eller regulær misdannelse af de anatomiske strukturer. Hændelser omkring fødselstidspunktet som prematuritet, lavt Apgar-score, infektion i fostertilstanden, indtagelse af skadelige medikamenter under svangerskabet samt gulsot er også kendte skadelige faktorer.
Symptomer ved barnet kan være svære at erkende, men udover hørescreening efter fødslen og senere BOEL-test, ville en normal udvikling oftest kunne vise, at et barn pludrer ved 2-3 måneders alderen, en 1-årig, som hører normalt, vil kunne sige enkelte ord, et barn på 1½ år kan som regel sige 5-10 ord og en 2-årig kan normalt lave helt korte sætninger. Andre kliniske fund kan være dårlig reaktion på lydstimuli, svært at få god kontakt med, sekretorisk mellemørebetændelse eller deformt ydre øre, vedhæng eller lignende.
Hørenedsættelse ved voksne
Høretab ved voksne anses for, at være ganske hyppigt forekommende og samlet set har 10 % af befolkningen en hørenedsættelse, som forstyrrer kommunikationen og denne andel er øget til 40 % ved alder over 65 år og høretab i en eller anden grad anses til stede hos 800.000 danskere. Det er desværre normalt, at hørelsen reduceres med alderen, men det giver sjældent problemer før 60-års alderen og det er oftest en jævn progression, der symmetrisk rammer diskanten først og karakteriseres ved reduceret hørelse og skelneevne i støjende omgivelser, langsommere bearbejdning i hjernen af akustisk information og nedsat evne til at lokalisere lydkilder. Høretabet begynder som regel ved de højeste frekvenser, hvilket særligt forstyrrer evnen til at opfatte tale i støjende og rungende omgivelser og når høretabet så forværres og progredierer til mellemtoneområdet ved 2-4 kHz, er taleopfattelsen forstyrret i enhver sammenhæng.
Dispositioner og mulige årsager til nedsat høreevne er oftest exponering for støj i fritid eller på arbejdspladsen, støjskader som f.eks skydning eller fyrværkeri, medicin, forhøjet blodtryk eller arvelige forhold.
Konsekvenser for den hørehæmmede: Nedsat hørelse over tid - ofte er familie og venner mere klar over problemet end patienten selv. Samtaler på tomandshånd går bedre end i forsamlinger, hvor mange mennesker taler. Først nedsættes evnen til at forstå tale og senere reduceres evnen til at opdage, identificere og lokalisere lyde og det mest almindelige problem ved aldersbetinget hørenedsættelse er ikke, at patienten ikke kan høre, men snarere at patienten ikke forstår/skelner, hvad der bliver sagt. Hørenedsættelse er ofte ledsaget af øresusen, oplevelse af ringende lyde i ørerne eller hovedet og senere konsekvenser kan være trafikfarlighed, idet advarselssignaler ikke høres og det kan bidrage til social isolation, depression og tab af selvfølelse.
Høreapparatsbehandling
Generelt om høreapparatsbehandling kan siges, at der kan være visse ulemper for brugeren såsom, at et høreapparat ikke genskaber normal hørelse, men en elektronisk gengivelse af denne og at det kan kræve en lærings- og tilpasningsperiode, idet hjernen skal vænne sig til den nye lyd. Nogle mener de er kosmetisk generende, men de nye typer er meget diskrete. Høreapparater er kostbare, men i Danmark gives tilskud til anskaffelsen. Ifm. dette er der principielt 2 valgmuligheder ved ukompliceret hørenedsættelse: man kan gratis låne et sæt høreapparater ved sygehusenes Audiologiske Afdelinger for 4 år ad gangen, hvor de vælger apparater, der modsvarer den hørehæmmedes behov. Der er varierende dog oftest lidt længere ventetid på disse behandlinger. Alternativt kan man vælge at benytte private høreapparatsforretninger, hvor man sammen vælger apparater efter den hørehæmmedes ønsker. Der følger et tilskud med fra Staten, der indimellem dækker hele prisen, men alt efter valg kan der forekomme en varierende grad af selvbetaling. Her er der kort ventetid og flere valgmuligheder. Er man med i Sygesikring Danmark eller har man et sundheds-/helbredskort, gives der alt efter gruppe tilskud til høreapparatsbehandling. Se LINK til sundhedsstyrelsens information om høreapparater:
Tinnitus
Tinnitus
Tinnitus er den lægelige betegnelse for øresusen, der er en selvopfattet lyd inde i øret, som ikke kan optages eller høres udefra. Den lyd der høres kan være meget varierende fra person til person, men høres typisk som en brusen eller en hyletone og få hører den som en dyb brummen eller sammensat af flere toner på samme tid. Det er en ganske hypppig tilstand - cirka 16 procent af alle voksne har konstant tinnitus og en langt større del har tinnitus af og til. Af den gruppe der har konstant eller næsten konstant tinnitus, har omkring 6 procent det i en så kraftig grad, at lyden er et markant og stort problem, der går ud over livskvaliteten. Hovedparten af dem der har tinnitus, har ingen eller kun få gener heraf og man kan sagtens have tinnitus uden at have gener af lyden.
Tinnitus opstår som et slags støjsignal ifm. at lydindtryk kommer ind i øret og aktiverer de små sanseceller i øresneglen i det indre øre. Sansecellerne laver lyden om til nervesignaler, der sendes op til hørecenteret i storhjernen via hørenerven. Når der ikke kommer lyd ind i øret, skal der naturligvis være ”ro” i nervebanerne, men hvis der opstår en defekt i nogle af de små sanseceller i øresneglen, vil disse typisk begynde at sende fejlsignaler afsted i hørenerven. Dette fejlsignal vil, når det når op til hørecentret, naturligvis blive opfattet som lyd og så har man tinnitus. Tinnitus kan altså opstå ved alle mulige skader/defekter i øresneglen og man får typisk tinnitus ved almindelige aldersforandringer i øresneglen, støjskader, arvelige høretab, skade på øresneglen som følge af infektion, slag og andre skader mod kraniet. Ligeledes ved Meniere's sygdom samt skader og anatomiske forandringer i mellemøret.
Andre sygdomme i organismen vil typisk forværre en allerede eksisterende tinnitus. Forhøjet BT, lavt stofskifte (myxødem), blodmangel, sukkersyge, smerter i nakken (myoser), tandproblemer herunder skæren tænder, samt infektion eller exzem i ydre øregang. Derudover vil tinnitus forværres, hvis der opstår en stresstilstand af forskellige arter (job, sygdom, dødsfald, angst, depression og lign).
Hvad kan man gøre? Kontakt praktiserende øre-næse-hals læge. Der skal foretages undersøgelse af ørerne med høreprøve. Desuden bør der hos egen læge undersøges for de ovenfor nævnte faktorer, der kan forværre tinnitus.
Kan tinnitus behandles?
Tinnitus skyldes langt oftest en defekt på sansecellerne i øresneglen og disse celler kan ikke repareres, når først skaden er sket. En egentlig behandling er derfor ikke mulig. Man vil blive ved med at have sanseceller, der sender fejlsignal af sted til hjernen. Men der er forskellige former for symptombehandling, der med god effekt kan trænes og erkendes, idet man kan arbejde med, at få hjernen til at behandle dette fejlsignal på en hensigtsmæssig måde, inden det når op på bevidsthedsniveau i hørecenteret. Herved vil tinnitus blive svagere og kunne trænges i baggrunden. Man skal erkende og acceptere denne slidtage og udgå fokusering og frustration over dette, da det ellers blot vil øge hjernens følsomhed for støjsignalet. Denne strategi kaldes "coping" og er en slags selverkendelsesterapi - "lære at leve med det". Undgå at komme i situationer der stresser dig eller din hørelse og er det mest generende i sengen om aftenen, når det bliver stille, kan en lille natbordsradio evt. aflede opmærksomheden på din hyletone. Den kan dog tage måneder at træne dette filter.
Er der betydende høretab og uacceptabelt niveau af tinnitus, kan et regulært høreapparat eller en støjmaskeringsenhed måske afhjælpe generne, men under alle omstændigheder er det vigtigt, at erkende for sig selv, at det vil være en langvarig og måske livslang tilstand.
Hvis der er tale om en ledsagende markant stresstilstand eller andre psykiske lidelser, kan det være en god ide, at snakke med din egen almentpraktiserende læge og evt. psykiater eller psykolog.